Øster Hornum Portalen

 

Nyt om Gammelt

"Nyt om Gammelt" bringer hver måned en fortælling om livet i Øster Hornum Sogn i "Gamle Tider". Siden redigeres af Niels Nørgaard Nielsen, som kan kontaktes på 98 38 53 06 eller på mailadressen: nielsfraharrild@gmail.com
Der kan læses flere "Gamle Nyheder" på Lokalhistorisk Arkivs web, her betegnet "Gamle fortællinger".

Soldat i 1940 - kedelig vagttjeneste
Søren Peter Sørensen fra Øster Hornum fortsatte sin militærtjeneste efter de dramatiske begivenheder 9. april 1940. Han kom til at gøre vagttjeneste i København. Læs hans fortælling: Søren Peter Sørensen soldat i København 1940

Soldat 9. april 1940
Søren Peter Sørensen, søn af Gine og Ingeman Sørensen på Nihøjevej, var indkaldt til militærtjeneste fra 1939 til 1940. Han oplevede blandt andet den tyske besættelse af Vordingborg Kaserne om morgenen 9. april 1940. Læs hans fortælling her: Soldat 9. april 1940

Lokalhistoriske billeder
Lokalhistorisk Arkiv for den tidligere Støvring Kommune har en righoldig samling, knap 15.000 stykker, af fotografier fra hvad der var Støvring Kommune - og i særdeleshed fra Øster Hornum og nærmeste omegn. Alle disse kan ses på websiden www.arkiv.dk. Hvad Arkiv.dk er for en størrelse og hvordan man finder de billeder, man søger, kan læses her: Lokalhistoriske billeder
Direkte adgang til Arkiv.dk findes ved at klikke her: Arkiv.dk

Fjernvarme i Øster Hornum 1966
Det er 25 år siden, der blev etableret fjernvarme i Øster Hornum. Allerede i 1966 var der planer om at bygge et fjernvarmeværk. Planerne løb ud i sandet, her er historien: Fjernvarme i Øster Hornum 1966

Tinghøj, Galgehøj og Kaghøj
Hornum Herreds Ting blev fra gammel tid holdt øst for Øster Hornum by ved den store Tinghøj, der ligger ved Gl. Viborgvej i Estrup mellem Guldbæk og Øster Hornum ved den gamle oksevej eller hærvej mellem Aalborg og Viborg; deraf navnet Gl. Viborgvej. Læs mere: Tinghøj

Naboskab
Søren Peter Sørensen, der voksede op på Nihøjevej i 1920'erne byder på endnu en fortælling. Denne gang handler den om hvor meget et godt naboskab betyder. Læs mere: Naboskab

Vagn Lyngberg Andersen, politibetjent og flygtning i eget land
Vagn Lyngberg Andersen blev født 1920 i Sørup. Fra 1942 virkede han inden for politiet. Fra december 1943 var han ansat hos Aalborg Politi, et forhold der fik en brat ende 19. september 1944, da den tyske militærmagt arresterede det danske politi. Vagn Lyngberg Andersen undgik arrestation og gik ind i modstandsbevægelsen. Læs mere: Vagn Lyngberg Andersen, politibetjent og flygtning i eget land

Barndom i 1920'erne og historien om geder på afveje
Søren Peter Sørensen, der voksede op på Nihøjevej i 1920'erne, fortæller om sin barndom, byggeri af familiens hus, naboerne - og om en gedefamilie på afveje. Læs historien: Barndom i 1920'erne og historien om geder på afveje

Udstykning af husmandsbrug, generationsskifte og aftægt
For godt 100 år siden blev mange herregårde, større gårde og præstegårde udstykket til mindre husmandsbrug, der kom til at gå i arv til de efterfølgende generationer. Når en generation overgav bedriften til næste generation, var det skik at de ældre som en del af overdragelsen til den yngre betingede sig ophold, mad og pleje den resterende del af tilværelsen. I denne artikel fortælles om de faktiske forhold på ejendommen Harrildvej 23. Læs mere: Husmandsbrug og aftægt

Øster Hornum fik sin Børnehave 1974
For godt 40 år siden tog en flok forældre initiativ til at få bygget en børnehave i Øster Hornum. Læs hele historien her: Øster Hornum fik sin Børnehave 1974

Byens samlingsrum
Ethvert samfund har brug for lokaler til afholdelse af sammenkomster af den ene eller den anden art, således også her i Øster Hornum. Først kom kirken kort før år 1200, så kom samlingshuset i slutningen af 1800-tallet. Det blev efter få årtier afløst af forsamlingshuset. Seneste skud her i byen er Hallen, der kom til i 1984. Læs mere: Byens samlingsrum

Møntfund i Øster Hornum og sølvskat ved Byrsted
Det er ikke kun nu om dage, man ved hjælp af avancerede metaldetektorer finder mønter og sølvskatte fra svundne tider. I 1898 blev der gjort et fund af en serie mønter ved Øster Hornum og i 1846 blev der fundet en meget interessant sølvskat ved Byrsted. Læs mere: Mønfund og sølvskat

Søren-Amerika
I denne fortælling skriver Søren Peter Sørensen om, hvad han har fået fortalt om sin bedstefar, der ligeledes hed Søren Peter Sørensen, født 1842 og kaldet Søren-Amerika. Tilnavnet skyldtes et længere ophold i Nordamerika, et ophold man i øvrigt ikke ved ret meget om, udover at han arbejdede i skovene. Det menes, han udvandrede omkring 1860 eller senere efter endt militærtjeneste. Han kom tilbage til Øster Hornum i begyndelsen af 1870’erne.
Læs mere: Søren Amerika

Finn Svendsen på Torsted Skole 1960
Mange her i byen husker Finn Svendsen som en meget aktiv herre, der blandt andet var med til at få bygget Hallen. Her kan læses Finn Svendsens fortælling om sit første job som lærer på Torsted Skole i 1960. Han skriver selv: Finn Svendsen på Torsted Skole 1960

Ældst kendte billede af Øster Hornum
På Lokalhistorisk Arkiv findes det ældst kendte billede af Øster Hornum. Kigger man godt efter på billedet, kan der uddrages meget om byen og tiden for omkring 150 år siden. Læs mere: Øster Hornum 1866

Historiske gravminder på Øster Hornum Kirkegård
På Øster Hornum Kirkegård står en række gravsten, der af den ene eller anden grund er fredede. Nogle er fredet på grund af den afdødes betydning for byen, andre er fredet fordi de repræsenterer en bestemt type gravsten. Læs mere: Historiske gravminder på Øster Hornum Kirkegård

Kirkegårde og gravminder
For blot 100 år siden var der ikke megen orden og system på kirkegårdene, men herefter skete der meget både hvad angår pasning og udformning af kirkegårde og gravminder. Læs mere: Kirkegårde og gravminder

Landbrug i "gamle" dage
Blandt Lokalhistorisk Arkivs billedsamling er enhel del, der fortæller om arbejdet i landbruget før i tiden. En del af billederne stammer fra området omkring Øster Hornum og en del fra den øvrige kommune. I tiden før mekaniseringen var det menneskekræfter, suppleret med hestekræfter, der klarede alt landbrugsarbejde. Hårdt slid og mange mennesker i arbejde. Læs mere: Landbrug i gamle dage

Lokalhistorisk Arkiv i Øster Hornum
Lokalhistorisk Arkiv for Støvring Kommune blev grundlagt 5. september 1973. Blandt hovedkræfterne var Poul Christensen og Cræn Andersen, begge fra Øster Hornum. Læs mere: Lokalhistorisk Arkiv blev grundlagt 1973

Vidner med stærkt trækkende terrænkikkert
3. september 1897 afhøres en ung kvinde, knap 16 år, af herredsfoged Dændler ved politiretten i Nibe. Hun vedstår en erklæring hun har forfattet, hvori hun fortæller om de seksuelle overgreb hendes husbond, sognepræst i Øster Hornum, Niels Peter Andersen Gade, har begået mod hende. Enkelte af afhøringerne, der ord for ord er nedskrevet i forhørsprotokollen, kan læses med en vis humoristisk distance. Her er det mejeristen, hans kone og en undermejerist, der boede lige overfor pastor Gade og brugsuddeleren med frue, der afgiver vidneudsagn. De har nemlig observeret interessante ting og sager ved hjælp af mejeristens stærkt trækkende terrænkikkert. Læs mere: Vidner med stærkt trækkende terrænkikkert

Vejmand og amatørarkæolog Ingeman Sørensen
Vejmand og amatørarkæolog Ingeman Sørensen og hans søn Martin Sørensen indsamlede en stor mængde oldtidsfund i omegnen af Øster Hornum. Samlingen kan ses på Lokalhistorisk Arkiv. Her kan læses fortællingen om Ingeman Sørensens liv som menneske, vejmand og amatørarkæolog: Ingeman Sørensen

Vikingetidssmykke fundet i Øster Hornum
For et par år siden fandt amatørarkæolog René Skjødt et cirka 900 år gammelt smykke i den såkaldte Urnes-stil på en mark tæt ved Øster Hornum Kirke. Man kan forestille sig, at smykket er tabt på vej til eller fra den dengang nybyggede kirke. Det bemærkelsesværdige smykke er nu udstillet på Nationalmuseet i København. Læs mere: Vikingetidssmykke fra Øster Hornum

Hos fotograf Hovgaard i 1920'erne
Nu om dage har stort set alle et digitalt fotografiapparat af den ene eller den anden slags, og det koster stort set intet at tage et billede. Anderledes var det før i tiden, da fotografiapparater var store, dyre og besværlige at bruge. Tillige krævedes noget i retning af ”den lille kemikereksamen” at fremkalde billederne, der blev optaget på store glasplader, hvorpå der var smurt en lysfølsom emulsion. Læs mere: Hos fotograf Hovgaard i 1920'erne

Cræn Andersen, kæmneren
Mange husker stadig Cræn Andersen, der på mange måder var en personlighed, der satte sig præg på byen. Foruden at være kommunal embedsmand i både Øster Hornum Kommune og senere i Støvring Kommune, var han kendt for sit virke som forfatter til utallige tekster til byens revyer og meget andet. Læs mere: Cræn Andersen, kæmneren

Tromlefører Laurids Qvist Madsen fortæller
Laurids Qvist Madsen, f. 1896, fortæller med stor humor og bid om sin barndom i Estrup, sine første arbejdserfaringer hos de forskellige gårdmænd på egnen og om sit arbejde som fører af en af amtets vejtromler. Læs mere: Tromlefører Laurids Qvist Madsen fortæller

Julebrev fra 1924
At læse et julebrev fra en fjern fortid er som at dykke ned i en tidslomme. Et sådant julebrev blev for en tid siden fundet på Lokalhistorisk Arkiv. Brevet er skrevet i 1924 af den aldrende lærer Jens Mark Sørensen og er stilet til hans gamle ven pastor Wested og fortæller om dagligdagens små glæder og fortrædeligheder. Læs mere: Julebrev fra 1924

Sådan boede de i "Gamle Dage"
Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere kom fotograferne indendørs for at dokumentere hvordan almindelige mennesker boede og havde indrettet sig i deres private hjem. Nogle gange lykkedes det, se her: Sådan boede de i Gamle Dage

Sct. Kjeld i Øster Hornum Kirke
En tussegammel brun træfigur står bag døbefonden i Øster Hornum Kirke. Hvor gammel er figuren, hvordan er den havnet her og hvem skal den forestille?
Læs et kvalificeret gæt: Sct. Kjeld i Øster Hornum Kirke

Fra hestevogn til forkromet bil
Mennesker har altid haft et behov for at flytte sig selv fra sted til sted og få varer transporteret
til og fra det sted, hvor de boede. Der er på Arkivet bevaret en hel del billeder af de transportmidler,
der har været benyttet i og omkring Øster Hornum – her kommer et udpluk. Læs mere: Transport med hestevogn, cykel og bil

Fra aftægtskontrakt til bygning af Birkehøj
Før i tiden var det ofte, at ældre familiemedlemmer blev boende livet ud hos et af børnene. Der blev indgået en aftale, en aftægtskontrakt, der nøje opregnede hvad der forventedes af parterne. Med undergangen af den gamle landbrugskultur blev der behov for andre ordninger, heriblandt bygning af alderdomhjem eller plejehjem. I Øster Hornum blev Birkehøj bygget i 1969. Læs mere: Fra aftægtskontrakt til bygning af Birkehøj

Feriecenter ved Hornum Sø
I første halvdel af 1970'erne var der store planer om at bygge et stort feriecenter omkring Hornum Sø. Planerne løb lige så stille ud i sandet - men stort var det slået op. Læs mere: Feriecenter ved Hornum Sø

Vejen gennem byen
Fra helt gammel tid var der ikke nogen egentlig vej gennem byen. Man snoede sig ud og ind mellem husene til man kom den vej man skulle. Efterhånden kom der mere styr på tingene. I 1969 blev vejen endda omlagt, så man kunne suse lige ind i byen med fuld fart. Læs mere: Vejen gennem byen

Fra mudret vandhul til Svanedam
Som en lille romantisk park i byen har vi Svanedammen. Svanedammen har en lang og spændende historie, der kan læse mere om i artiklen: Svanedammen

Bækken under byen
Før 1940 var området hvor Stadion nu ligger et vandlidende område, der dannede udgangspunkt for bækken, der nu løber under byen og udmunder i Svanedammen. Læs mere: Bækken under byen

Kogekonen Signe Dahl fra Molbjerg
I mange år var det Signe Dahl, der blev kaldt på, når der skulle laves mad til et større gilde i rundt om på gårdene, i forsamlingshuset eller når der var jubilæum in fx et mejeri. Signe Dahl fortalte for en del år siden sin historie, og denne fortælling blev optaget på bånd og nu renskrevet, så nutiden kan få kendskab til denne dygtige og slagfærdige kvinde. Hendes fortælling kan læses her: Kogekonen Signe Dahl

Huse der forsvandt
Der sker løbende forandringer i enhver bys huse og bygninger, således også i Øster Hornum. Nogle huse har gennem årtier et næsten uændret udseende, mens andre bliver ombygget til næsten ukendelighed. Endelig kan der ske det, at en bygning med tiden bliver så dårlig eller mister sin funktion, så den helt bliver raget ned og eventuelt erstattet af anden bebyggelse. Det er den sidste slags huse, ”Huse der er forsvundet”, der kan læses om i artiklen Huse der forsvandt

De gode gamle dage var ikke så gode
"Når nogen siger ”I de gode gamle dage”, tænker jeg på den kommentar, min far altid gav, når han hørte dette udtryk: ”De skulle knageme have prøvet at opleve dem”. For ham var der ikke kun noget rosenrødt over de gode gamle dage, sådan som han oplevede det i sin barndom på husmandsstedet i Byrsted og som tjenestekarl i sin ungdom på egnens gårde. Tværtimod så var det en oplevelse af fattigdom og forhold, som er næsten ufattelige for mennesker i det moderne velfærds- og overflodssamfund, men dog kun ligger 80 år tilbage i tiden".
Læs mere: De gode gamle dage var var ikke så gode

Da den "Spanske Syge" hærgede
Umiddelbart efter den første verdenskrigs ophør hærgede en voldsom influenzaepedemi store dele af verden. Vores egn blev ikke forbigået. Mange blev syge og mange døde. Læs mere: Da den Spanske Syge hærgede

Optog i Øster Hornum ved festlige lejligheder
Hvert år arrangeres der et festligt optog i forbindelse med Landsbyfesten. Igennem tiden har også andre store begivenheder i byen givet anledning til at arrangere optog - fx ved indvielse af Stadion, håndboldbane og Hallen. Læs mere: Optog i Øster Hornum ved festlige lejligheder

Peter Rønn fortæller
Peter Rønn, Øster Hornum (1897 – 1985) beskæftigede sig gennem et lagt liv med mange forskellige ting. Blandt andet var han med, da vandkraftværket blev anlagt hvor nu ”Svanedammen” er. Han og hustruen Dagny boede, hvor nu ”Peter Rønns vænge” ligger. I 1980 fortalte Peter Rønn om sit liv. Denne fortælling blev optaget på bånd, og en afskrift kan læses her: Peter Rønn fortæller

Frysehusenes korte æra
I "gamle dage" var det svært at opbevare fødemidler i længere tid uden at de blev fordærvede. Man kunne ryge eller nedsalte kød, senere kom henkogning på mode. Umiddelbart efter 2. verdenskrig blev der bygget frysehuse i stort set hver enkelt landsby. I Øster Hornum var der endog to af slagsen. Det ene lå på Estrupvej, det andet på Nihøjevej. Det er dette sidste, denne fortælling handler om.
Frysehusenes korte æra

Byens frisører i 60 år
Ellen og Edvardt Stenild Andersen drev i 60 år frisørsalonen på Nibevej. Har man blot boet i Øster Hornum i 10 år eller mere, huskes det altid energiske, humoristiske og foretagsomme par. Læs mere: Byens frisører i 60 år

Sparekassen holdt stor jubilæumsfest
Det er ved at være nogle år siden, byen havde en sparekasse. Den lukkede 2008 efter 134 år i byen. Da sparekassen i 1949 holdt 75 års jubilæum blev alle sejl sat til og der blev holdt en stor fest i den anledning. Læs i denne beretning om, hvordan det gik for sig: Sparekassen holdt stor jubilæumsfest

Socialpolitik 1883 og 1908
Dette er en undersøgelse af hvilken hjælp der i Øster Hornum sogn blev givet til fattige, syge og gamle i henholdsvis 1883 og 1908. Undersøgelsen bygger på de oplysninger, der kan findes i sognerådets beslutningsprotokoller og kan, da andre kilder tilsyneladende ikke findes, derfor være ufuldstændig. Det kommunale styre, dengang kaldet sognerådet, havde tre områder at tage vare på. Det første var vejvæsenet, det andet børnenes skolegang og det tredje var at afhjælpe den værste nød blandt sognets fattige, syge og gamle. Det er sidstnævnte opgave denne fortælling handler om. Læs mere: Socialpolitik for 100 år siden

Murermester Just Sørensen Trysøe
I fem generationer har der været en murermester ved navn Thrysøe i Øster Hornum. Den første af slagsen hed Just Sørensen Trysøe – og det er ham, denne fortælling handler om.
Først hans ansøgning om at måtte drive selvstændig murervirksomhed – og derefter fortællingen om hans arbejde på Guldbæk Skole; et arbejde, der skulle blive hans sidste. Læs fortællingen her: Murermester Just Sørensen Trysøe

Børnearbejde i tørvemosen
Else Jensen var hele sin barndom og ungdom med til at grave tørv i det store moseområde mellem Sørup, Hæsum og Støvring. Fortælleren giver på baggrund af det hårde arbejde ikke meget for talen om "de gode gamle dage". Læs mere: Børnearbejde i tørvemosen

Kloakering før og nu
Byen har været gravet op på kryds og tværs i efteråret 2010 og graveriet fortsætter i 2011. Der skal nemlig fornyes kloakledninger. Det er ikke første gang, byens gader graves op i den anledning. Web-redaktøren har kigget lidt i det gamle fotoalbum. Læs mere: Kloakering før og nu

Men vi turde jo ikke hjælpe
Harriet Eriksen og hendes mand fik på deres ejendom på Guldbæk Hede i maj 1944 meget uventet besøg af en engelsk soldat, som søgte hjælp. Familien turde ikke andet end at give ham mad og skyndsomt sende ham væk - man var bange for at hjælp ville føre til repræssalier fra de tyske tropper. Sagen plagede Harriet resten af livet - var hun skyld i den unge mands død eller overlevede han? Læs den spændende beretning her: Men vi turde jo ikke hjælpe

Øjenvidne til byens brand 1889
Kristian Mark boede i 1889 hos sin slægtning lærer Jens Sørensen Mark. For mange år siden fortalte han om sine oplevelser den sommerdag i 1889 da en tredjedel af Øster Hornum brændte. Hans fortælling blev optaget på bånd, og en udskrift kan læses her:
Øjenvidne til byens brand 1889

Øster Hornum under 1. Verdenskrig
Tiden fra krigsudbruddet i august 1914 og frem til krigens slutning i november 1918 blev det danske samfund gennemgribende forandret; kimen til velfærdssamfundet blev lagt. Regeringens afbalancerede udenrigspolitik holdt godt nok landet uden for krigen, men krigens virkning slog hårdt igennem trods det. Varemangel og dyrtid kunne have slået benene væk under de dårligst stillede, men en strikt fordelingspolitik sikrede at ingen led direkte nød. Det var sognerådene, der fik opgaven at føre fordelingen og kontrollen med stort set alt ud i livet; og det gjorde de godt, trods det at deres arbejdsbyrde i perioden blev mangedoblet. Læs mere: Øster Hornum under 1. verdenskrig

Øster Hornum skole - mange fortællinger
I forbindelse med Øster Hornum Skoles 50 års jubilæumsfest i 2005 blev der skrevet mange fortællinger om tildragelser på og i forbindelse med skolen. Disse fortællinger bringes her i deres fulde udstrækning.
Et søskendepar fortæller om deres oplevelser i tidsrummet fra 1937 til 1957, læs her:
Et søskendepar fortæller om tiden fra 1939 til 1957
En skoleleder og en lærer fortæller om tiden fra 1955 frem til begyndelsen af 1990'erne, læs her:
Skoleleder og lærer fortæller
Der blev bygget til skolen i 1976 - og efterfølgende skoleledere fortæller, læs her:
Tilbygning i 1976 - og flere skoleledere fortæller
Der er kunst og musik på skolen - og så alt det praktiske, læs her:
Kunst, musik og alt det praktiske på skolen

Volstrup skole fra 1917 til 1953
Da den gamle Guldbæk skole midvejs mellem Guldbæk og Volstrup blev nedlagt i 1917 indviedes en meget flot skole i Guldbæk. På grund af massivt pres og tilbud om praktisk og økonomisk hjælp fra borgerne i Volstrup blev der også bygget en skole her. Den blev dog mindre og ikke nær så prangende - og der blev kun ansat en lærerinde!
Læs historien her: Volstrup skole fra 1917 til 1953

Franz Julius - fra arbeitsdienst til lærer i Hæsum
Mange husker stadig Franz Julius, der var lærer i Hæsum skole og da den lukkede lærer på Øster Hornum skole frem til 1977. Han var en markant personlighed, men ikke så mange kender hans baggrund. Selv har han kort før sin død fortalt historien; læs her den dramatiske fortælling: Franz Julius

Ung vikar på Hæsum skole foråret 1950
En landsbyskolerapport, skrevet af en seminarieelev, der fungerede som vikar i april og maj 1950. Hvem forfatteren er, har ikke været muligt at opklare. Det er imidlertid sikkert, at han har haft ører og øjne vidt åbne og har noteret selv de mindste tildragelser og erfaringer han har gjort mens han var på skolen. En unik fortælling om en skoleform, der sang på allersidste vers. Læs fortællingen her: Vikar på Hæsum skole foråret 1950

Livet på Hæsum skole 1925 til 1950
En pige voksede op som barn af lærer Greve på Hæsum skole, Åge Winter gik på skolen og spillede på sin harmonika, Bent Eriksen var elev på skolen, da den sang på sidste vers. Læs hvad de selv skriver: Livet på Hæsum skole 1925 til 1950

Hæsum skole - fra vinterskole til lokalt kulturcentrum
Dette er den første i en række fortællinger om Hæsum skole, der startede tilbage i midten af 1800-tallet som "vinterskole" og udviklede sig til det lokale kulturcentrum inden lukningen i 1955. Læs her: Hæsum skole - fra vinterskole til lokalt kulturcentrum

Guldbæk skole
I "meget gamle dage" lå Guldbæk skole midt mellem Volstrup og Guldbæk. I 1917 blev der i begge byer bygget ny skoler. Skolen i Volstrup lukkede 1954, da der ikke kunne findes en lærer, der ville undervise i den lille skole. Skolen i Guldbæk lukkede som kommuneskole i 1959, men blev fortsat som friskole. Om Guldbæk skole kan der læses her: Guldbæk skole

Skolen i meget gamle dage
Skolen i Øster Hornum er netop blevet renoveret. Det giver anledning til et tilbageblik på skolevæsenet i vores sogn. Her bringes den første i en serie artikler om skolevæsenet. Denne gang handler det om tiden fra "Arilds tid" til op mod år 1900. Læs artiklen: Skolevæsenet i sognet for mere end 100 år siden

Hæsum skole i 1920'erne
Ellen Margrethe Pedersen var født og opvokset på gården "Kilsmishus" i Hæsum, på vej mod Støvring. Hun fortæller om, hvordan det var at gå i den lille skole i Hæsum, hvordan undervisningen var, hvordan lærernes særheder kom til udtryk, om udflugter og om juletræsfesterne, der var forløbere for nutidens meget større Julemarkeder. Læs hele fortællingen: Hæsum skole - oplevet af Ellen Grauleff

Borgervæbning 1848
I foråret 1848 havde man netop "vundet" Slavekrigen. Hvis der kom flere fjender i nærheden af byen; ja, så skulle de blive mødt af et svært bevæbnet borgerværn, læs historien: Borgervæbning i Øster Hornum 1848

Hvad blev der af Thea Gade?
Efter at pastor Gade var dømt bort fra præsteemhedet i Øster Hornum og ruskede tremmer i Vridsløselille boede Thea Gade fortsat et stykke tid i præstegården. Hvad der siden hændte hende, kan læses her:
Thea Gade efter skilsmissen

Fra præstegård til celle i Vridsløselille
I 1887 tiltrådte N. P. A. Gade præsteembedet i Øster Hornum. I Gades tid skete to begivenheder, som længe blev husket. I 1889 brændte en tredjedel af byen – og i 1897 blev Gade afskediget og indsat i Vridsløselille i to år. Det er sagen om Gades afsked første del af denne fortælling handler. Kort fortalt: Gade var lidt for glad for byens kvinder, navnlig de meget unge. Anden del af fortællingen handler om Gades efterfølger, pastor Wested, der fik samlet stumperne op efter Gades turbulente tid. Læs historien: Pastor Gade og pastor Wested

Pastor Wøldike og Æblehaven
I anledning af at pastor Jeremias Wøldikes æblehave ved Øster Hornum præstegård blev genindviet i juni bringes her tre artikler om Wøldike og hans arbejde for udbredelsen af en mangfoldighed frugttræer. Den første er skrevet af arkivar Poul Christensen år 2000, den næste er skrevet 1958 af gartner P. Remmer Nielsen, Nibe. Til slut en artikel fra 1929 af Johannes Trolle. Historien kan læses her: Pastor Wøldike

Retssag om en død hund i Guldbæk 1731
En strid om en håndfuld træskeer og en død hund blev i 1731 det helt store samtaleemne i Guldbæk og omegn - og førte til en langvarig retssag, læs her: Retssag om en død hund fra Guldbæk 1731

Heksen fra Bradsted
På Chr. 4.'s tid risikerede man at blive anklaget for hekseri hvis man var lidt "til en side" eller var røget uklar med sin nabo. Væverkonen Sindet (Signe) blev anklaget for både det ene og det andet. Efter nutidige begreber det rene nonsens. Anklagerne kom til at koste hende dyrt. Læs historien her: Heksen fra Bradsted

Opvækst på Øster Hornum mejeri
For godt et års tid siden bragtes fortællingen om Øster Hornum andelsmejeris historie. Den histoie ses her på siden ved at blade lidt ned. Mejeribestyrer Christen Christensens søn Mogens Mark Christensen har nu skrevet om, hvordan det var i 1950'erne og 60'erne at vokse op på mejeriet - det var alt andet end kedeligt!
Hans fortælling kan læses her: Opvækst på Øster Hornum mejeri

Bryllupsfest på Hæsumgård 1933
Den 17-årige Alfred Gregersen arbejdede hos gårdejer Anders Pinstrup i Hæsum. På nabogården, Hæsumgård, var der stort gilde, idet datteren Karen blev gift med sin Gerhard. Et bryllup på den største gård i landsbyen var en stor sag, der varede i tre dage. Også egnens unge var med, nemlig om aftenen på tredjedagen. For Alfred var det en stor oplevelse, der endog inkluderede lidt romantik. Læs fortællingen Bryllup på Hæsumgård 1933

Fra Grandelaug til Borgerforening
Så langt tilbage i tiden nogen kan foretille sig, har man i landsbyer hjulpet hinanden med anliggende af fælles interesse. Dette arbejde blev organiseret i "grandelaug", der havde en formand med betegnelsen "oldermand". Da dyrkningsfællesskabet ophørte ved gårdenes udflytning på det åbne land fra landsbyen, ophørte grandelaugene med at fungere, men stadig var der brug for et råd til at klare fælles opgaver. Til det formål dannedes der rundt om i landsbyerne Borgerforeninger. Således også i Øster Hornum, hvor der i 1925 dannedes den Borgerforening, der den dag i dag er med til dels at arrangere byfester og anden underholdning og dels er byens talsmand i forhold til kommunen. Cræn Andersen skrev ved Borgerforeningens 50 års jubilæum en fortælling om foreningens hidtidige virke. Denne fortælling kan læses ved at klikke på Borgerforening i byen så længe nogen kan huske

Da Gamle Bach var på besøg hos kongen
I dag er der næppe mange, der endnu husker gamle Bach i Guldbæk, men for et par generationer siden fyldte han sin del af billedet i den by han boede i. I dag ville man nok kalde ham noget af en landsby-original, en person der ikke var helt som andre folk i byen. En dag tog han en tur til København for at tale med kongen. Om den begivenhed og andet kan der læses i fortællingen
Gamle Bach var hos kongen

Degnen skar i kirkens inventar!
En degn er den gamle betegnelse for kirkesangeren. Tilbage i tiden blev denne funktion varetaget af elever fra katedralskolen i Aalborg. De fik dog tid til, måske under præstens lange prædiken, at udføre lidt træskærerarbejde! Læs historien: Degnen skar i kirkens inventar

Hvem er ejeren af fornem gammel sølvske?
Der er fundet en sølvske på kirkeloftet ... hvem er ejeren? Læs historien Sølvskeen på kirkeloftet

Drab i Hæsum og dødsvold ved barnedåb i Volstrup
Når spritten går ind, går forstanden ud - sådan er det nu om dage, og sådan var det også for 350 år siden. Læs historien om to mord begået i henholdsvis Hæsum og Volstrup.
Drab og vold ved festlige lejligheder

Tærskeværket i Guldbæk
For 100 år siden var der ikke noget, der hed en mejetærsker. Først skulle kornet høsten med le, køres i lade med hestevogn for siden hen at blive tærsket. Fra gammel tid havde tærskningen foregået med plejl, men i Guldbæk havde man et dampdrevet tærskeværk. Når det skulle i sving, var det en større historie. Læs fortællingen: Tærskeværket i Guldbæk

Ud at se med Chr. Sørensen … 1810 – 1814
Christen Sørensen var fra Øster Hornum. Han boede som fæstebonde i Krogården, dér hvor nu institutionen ”Gården” befinder sig. Han blev i 1810, under Napoleonskrigene, indkaldt til den danske hær. Han skulle møde i Stege på Møn, hvortil han gik det meste af vejen. Senere kom han med sit kompagni til forskellige steder i Nordtyskland. I de første år var Danmark allieret med Napoleon, senere (tvunget af omstændighederne) med i alliancen mod Napoleon. Her kan læses, hvad Chr. Sørensen selv har nedskrevet i sin dagbog om de fire år i hæren. Sproget kan måske for en nutidig læser virke lidt gammeldags, men det skal man ikke lade sig afskrække af. Fortællingen har sin styrke i autenticiteten og Chr. Sørensens ligefremme fortælleform. Læs fortællingen ved at klikke på Under Marchen

Vejen til Nibe - lad amtet betale!
Begrebet "kassetænkning" er ikke nyt. Da de gode Øster Hornum borgere i 1800-tallet ville have forbedret vejen til Nibe gjorde de mange krumspring for at få amtets kasse til at betale gildet - og selv undgå at få andet end lommeuld op af bukselommerne. Læs historien om Vejen til Nibe

Folketingsmanden fra Estrup
I slutningen af 1800-tallet var Laurs Kvist fra Estrup den ubestridte sognekonge i Øster Hornum kommune. Medlem af et utal af bestyrelser, medlem af sognerådet og endda formand for rådet i to perioder. Fra 1890 til 1926 var han Nibe-kredsens medlem af Folketinget. Læs her om
Folketingsmanden fra Estrup

Frendrupgård - en gård fra middelalderen
Tilbage i middelalderen, nærmere betegnet indtil midten af 1500-tallet lå Frendrupgård kun få hundrede meter fra Frendrup Nihøje. I 1973 blev stedet undersøgt af professionelle arkæologer. Resterne af husets centralt placered bageovn blev omhyggeligt udgravet og undersøgt. I resten af området var det mest spredte brokker og en enkelt møllesten, der var at finde. Læs her historien om Frendrup - gården fra middelalderen

Skåltegnsten ved Nihøjene
Indtil for nylig var en stor sten en del af afmærkningen omkring P-pladsen ved Frendrup Nihøje. Stenen er ikke en hvilken som helst sten. Derfor har den fået en ny og mere iøjnefaldende placering. Læs dens historie her: Skåltegnsten kommet til ny ære og værdighed

Sparekassen i Øster Hornum
Den lokale afdeling af Spar Nord lukkede fredag d. 29. februar 2008. Sparekassen i Øster Hornum blev oprettet 10. april 1874. Det vil sige, at efter næsten 134 års uafbrudt sparekassevirksomhed har byen mistet denne lokalt funderede service! Læs historien om Øster Hornum sparekasse

Drømmen om Amerika
I løbet af sidste halvdel af 1800-tallet var der mange, der rejste fra Danmark til Amerika, først og fremmest til USA’s midtvest. De forskellige udvandrere havde vidt forskellige motiver. Nogle rejste fra regulær nød og elendighed, andre fordi de på den ene eller den anden vis følte sig som outsidere, der mente at kunne få friskere luft og mere luft under vingerne ved at rejse ud. Også fra Øster Hornum var der mennesker, der rejste. Denne beretning handler om to udvandrere, den ene, der bevidst søgte væk, fysisk såvel som mentalt, mens den anden bevarede den nære tilknytning til hjemegnen. Læs beretningen her: Drømmen om Amerika

Jernbanestation i Øster Hornum
”Ding-di-dong, Ding-di-dong – regionaltog fra Aalborg mod Suldrup med stop i Harrild, Byrsted og Kirketerp afgår fra spor 2 om få minutter”. Dette kunne have lydt fra højttalerne på stationen i Øster Hornum, hvis initiativrige folk for knap 100 år siden havde haft magt som de havde agt. Klik her og læse historien Jernbanestation i Øster Hornum

Øster Hornum andelsmejeri
Fra 1892 til udgangen af 1979 fungerede der i Øster Hornum et mejeri. Mejeribygningen ligger der stadig, men er med sit nuværende forsømte udseende absolut ikke med til at forskønne vores by. Anderledes var det, da andelsmejeriet blev startet tilbage i efteråret 1892. Da var det en teknisk og organisatorisk nyskabelse, som var med til at skaffe øget indtjening til såvel egnens landmænd såvel som til byen i det hele taget. Læs her historien om opstarten, konsolideringen, kriserne forårsaget af såvel et par verdenskrige såvel som den økonomiske krise i 1930’erne – og læs om hvordan mejeriet på trods af store og fremadskuende investeringer til sidst måtte give op for strukturændringerne i landbrugserhvervet generelt. Klik på:
Øster Hornum andelsmejeri

Hæsum Mose - datidens oliefelt
Før i tiden skaffedes den meste energi til opvarmning her på egnen fra Hæsum Mose. Hvordan det var som stor dreng at arbejde med opgravning af mosetørvene kan der her læses om i to artikler. Den ene, skrevet af Søren Peter Sørensen, fortæller desuden om hvilke gårde og huse, der passeredes på vejen fra Øster Hornum og ud til mosen. Alfred Gregersen fortæller mere om selve tørvegravningen. Til slut kan læses afskrift af et par avisartikler fra 1902 om Hæsum Mose. Læs artiklen ved at klikke på Hæsum Mose

Tjenestedreng hos "Den gal' mand" i Hæsum
I 1934 fik Alfred Gregersen fra "Bakkely" mellem Hæsum og Guldbæk en plads som tjenestedreng hos gårdejer Anders Nielsen i Hæsum. Alfred fortæller med stor humor om den temperamentsfulde gårdejer, som han kom til at holde meget af. Trods mange gode oplevelser gennem tiden i Hæsum valgte Alfred dog en helt anden livsbane, idet han senere udvandrede til Canada, hvor han arbejdede i fængselsvæsenet.
Tjenestedreng hos "Den gal' mand i Hæsum".

Hjorddreng hos "Spit" i præstegården
Det hænder ofte, at ældre mennesker fortæller at "den gang de var børn", da var der ingen kære mor, det var bare med at komme ud at tjene som ganske ung. Fortællingerne kan tit være barske. Her er beretningen om, hvordan det gik, da Søren Peter Sørensen kom "ud at tjene" som Hjorddreng i 1931 hos præstegårdsforpagter "Spit"

Skolegang i slutningnen af 1920'erne
Her kan læses Søren Peter Sørensens fortælling om, hvordan det var at gå i Øster Hornum skole fra 1926 til 1933. Han har skrevet den saftige og livfulde fortælling om sin egen skoletid - på godt og ondt. Her er fortællingen: Øster Hornum skole 1926 til 1933

Missionen erobrer Molbjerg!
Læs her fortællingen om, hvordan Indre mission i de sidste årtier af 1800-tallet fik tag i store dele af Molbjerg, og hvordan missionshuset i sin til blev bygget. Læs om livet i kredsen omkring huset og hvorfor der for ikke så længe siden endegyldigt blev lukket og slukket. Klik på Missionshuset i Molbjerg

Fra Hr. Jens til Kristine
Fra kirken blev bygget til i dag har der altid været tilknyttet en sognepræst bosat i byen. Om de første, i den katolske tid, ved man intet. Først fra tiden umiddelbart før reformationen kender vi navnene på præsterne. Op gennem tiden bliver oplysningerne flere og flere. Arkivar Poul Christensen skrev for nogle år siden en fortælling om byens præster gennem tiderne. Den offentliggøres for første gang her, klik på Byens præster gennem tiderne

Øster Hornum Kirke
Kirken er suverænt byens ældste hus. I følge overleveringen er kirkens skib, kor og apsis bygget i 1172. Senere ændringer har tilføjet tårn, våbenhus og sakristi. Vinduerne er blevet større, der er kommet altertavle, prædikestol, bænke og orgel til i tidens løb, men grundformen er den oprindelige. Læs her historien om kirkens tilblivelse og en gennemgang af dens inventar. Læs mere ved at klikke på Øster Hornum Kirke

Cræn Andersen viser byen frem, anno 1929
Cræn Andersen, født 1920, voksede op i Øster Hornum, boede her langt størstedelen af sit liv og var kæmner i den gamle Øster Hornum kommune fra 1944 til kommunen indgik i Støvring kommune. Cræn Andersen arbejdede videre i den kommunale forvaltning i Støvring og sluttede sin karriere som sekretariatschef i 1984. Han boede sammen med sin hustru Birte, der var organist i kirken, i huset, der havde rummet det gamle kommunekontor. Om sin barndom i Øster Hornum skrev han i 1987 blandt andet denne fortælling.
Cræn Andersen viser byen 1929

Byens kulturliv i 1930'erne
I 1930'erne var der i Øster Hornum et rigt kulturliv, baseret på de foreninger, der havde udviklet sig siden slutningen af 1800-tallet. Der kan nævnes idrætsforeningen og foredragsforeningen, den årlige dilettantforestilling og aktiviteterne for at forskønne byen, fx anlæggelsen af Bydammen. Af mere traditionel karakter var de årlige ringridninger, der fandt sted hvert forår i Øster Hornum og mange andre steder - som her, hvor der berettes om fænomenet i Hæsum. Læs mere ved at klikke på Kulturliv

Ungdommelig uro og hærværk nytårsaften 1930
Søren Peter Sørensen var søn af byens vejmand og boede på Nihøjevej. Han fortæller her uden at lægge fingrene imellem om de mere eller mindre grove nytårsløjer ungdommen fandt morsomme, da han var en stor knægt. Læs hele historien ved at klikke på: Hærværk nytårsaften

"Bakkely" - en fortælling om hjemmeliv
Alfred Gregersen fortæller i denne lille fortælling om sit barndomshjem "Bakkely" mellem Hæsum og Guldbæk. Om hyggen ved petroleumslampen og om det hårde slid. Læs mere ved at klikke på Bakkely

100-årig viser byen frem!
En rundvisning i fortidens Øster Hornum. Denne gang er det Carl Haase, der er rundviseren. Carl Haase blev født 16. november 1906 som søn af tømrermester Jens Haase. For en del år siden skrev han en fortælling om, hvordan Øster Hornum blev oplevet af den 10-årige Carl. Carl Haase fortæller endvidere om sin opvækst og hvad han siden beskæftigede sig med i sit mangesidede virke i og for Øster Hornum. Der kan læses meget mere ved at klikke på: Carl Haase viser byen 1916

Efterlysning af malerier, malet af Niels Chr. Nielsen
Læs mere: Billeder malet af Niels Chr. Nielsen

De ville danse og drikke i 90'erne
Historien og dans og drikkeri i 1890'erne kan læses her: De ville danse og drikke

Den halve by brændt
I 1889 skete een af de største katastrofer i Øster Hornums historie: Det halve af byen brændte, læs her: Brand 1889

Slaverne kommer!
Den utrolige historie om "Slavekrigen" i 1848 kan læses her: Slavekrigen 1848

ØHI 1931
ØHI fyldte 75 i sommeren 2006. Læs her Cræn Andersens fortælling om, hvordan det hele startede: ØHIs start

Oldtidshøjen Klingerhøj
Lige uden for Guldbæk ligger en gammel gravhøj. Læs her om, hvordan den blev udgravet i 1904: Klingerhøj

Hovgaard og elektriciteten
Vandkraft i Øster Hornum? Det lyder tosset, men ikke destor mindre er det, sandt at en flok initiativrige folk, bla.a. malermester Hovgaard, oprettede ca. 1915 et vandkraftværk, der forsynede byen med elektrisk lys, læs her: Hovgaard og elektriciteten

Brugsens historie
I dag har vi een dagligbutik i Øster Hornum, nemlig Brugsen. Læs her om hvordan Brugsen blev oprettet

Guidet tur i Øster Hornum 1939
Ta' på guidet tur rundt i Øster Hornum Verner Andersen viser byen frem 1939

Juletræsfester I Hæsum skole
Hvert år holder vi nu om dage "Julemarked" i Øster Hornum Hallen. Før i tiden foregik den slags i forsamlingshuset i Øster Hornum og på skolerne i de mindre byer. Læs her om Juletræsfester i Hæsum skole

Vær med til at skrive historien om Øster Hornum
Meget af kildematerialet findes på Lokalhistorisk Arkiv på skolen, men vi er meget interesseret i yderligere materiale. Alt har interesse: Billeder, interviews, gamle beretninger - kontakt Lokalhistorisk Arkiv. Tlf. 99 88 80 08.

Har du en kommentar eller en fortælling til materialet, er du velkommen til at sende den til webredaktøren.


Filerne kan læses med programmet PDF Dokument Acrobat Reader der er gratis og som de fleste har installeret på computeren. Har du ikke programmet installeret på din computer, kan det hentes her: hent programmet.