Øster Hornum Portalen

 

Øster Hornum Kirke

tilbage til kortet

Kirke01Øster Hornum kirke er en af Himmerlands største landsbykirker. Kirken, der sandsynligvis er opført i 1172, er bygget i romansk stil. Det brede tårn er opført noget senere end resten, og var oprindelig også opført i granit i hele sin højde. Senere er tilføjet våbenhus og sakristi.

Kirke02Kirkens oprindelige døbefont findes stadig i brug, som den har været siden 1100-tallet. Udvendigt er fonden prydet med af fire løvefigurer, hugget i fladt og ikke ret dybt relief.

I samme hjørne af skibet er anbragt en træfigur, der efter hvad den seneste forskning siger, forestiller Sankt Kjeld, der var provst i Viborg. Han blev helgenkåret i 1189. Hvilken tilknytning han eventuelt har haft til Øster Hornum Kirke er ukendt. Tidligere antog man, at figuren, der er fra 1150-1200, forestillede Sct. Laurentius. Øverst på korbuevæggen hænger krucifixet. Det dateres til sidst i 1300-tallet. Kirkens prædikestol er dateret 1604. Stolen er disponeret med 5 frontfag og et gavlfag, og på fronten skyder de tre midterste fag frem som en kasseformet udbygning med skråtstillede sider.

Kirke03Læg mærke til til det meget smukke og velklingende orgel, der er tegnet af Erik Sørensen og bygget af orgelbygger Gunnar Husted i 2004.
Kirke04Her ses kirkens første orgel, indviet juledag 1904.

Kirken er åben i dagtimerne og i forbindelse med gudstjenester.

Der kan læses mere om kirken ved at klike på Øster Hornum Kirke