ster Hornum Portalen

 

Det gamle ster Hornum

Landskab Historie

Menneskene har altid slet sig ned i fllesskab der hvor betingelserne var til stede for et udkomme. Vand og jord, ogs gerne lidt l for blst har bestemt beliggenheden for de fleste bosttelser, da vores mange smbyer opstod. ster Hornum havde det hele, da der her for ca. 1500 r siden opstod et lille bysamfund. Jorden var god og vand kunne man endnu for et par generationer siden finde et spadestik nede - desuden lb der en bk gennem hele byen, udsprunget ved det gamle herresde Abildgrd st for byen.

Men egentlig har der altid boet folk her. Bronzealderfolket hjsatte de mest betydende oppe ved Nihje, der med en hjde p 104 m over havet har Himmerlands fornemste udsigt. Her har bronzealdermanden ogs sat byens dbsattest i form af en fin og lidt upagtet sklsten.

SklstenFra byen gik her gennem mange hundrede r alfarvejen, der forbandt Stvring med Nibe, tt forbi Frendrupgrden, der her l i l af hjene hele middelalderen igennem.

Bag Nihje ligger de fredede oldtidsagre fra jernalderen, og frem af jorden dukker der til stadighed spor op af de mange redskaber flintesmeden skabte. Lokalarkivet for Stvring Kommune ligger i ster Hornum og her kan man se en meget fin samling af de ting to lokale amatrarkologer har fundet rundt om og i byen.

ster Hornum var herredets hovedby. Tt p byen l herredets tinghj, p hvis vestre side man i en hulning hver mandag middelalderen igennem havde fast tingdag, hvor man under ledelse af herredsfogeden ordnede alle sm og store mellemvrender og til tider ogs mtte dmme folk fra livet. P toppen af Fyrrebakken l indtil for et par generationer siden galgehj, hvor man tog livet af misdderne. Tinghj

De fleste bnder her p egnen havde igennem hele middelalderen vret selvstndige storbnder, der frst med Skipper Clements fatale oprr i 1530'erne mistede deres selveje. Nogle af dem havde adelsblod i rene og kaldte sig knaber. Det var fra denne kreds kongen udpegede sine herredsfogeder til at administrere den lov der gjaldt i Jylland. Retssamfundet har dybe rdder i Danmark.

Nede i byen ligger kirken, en imponerende romansk kirkebygning, der rber at der allerede i 1100 rene var vilje og evne til at bygge stort til re for Hvide Krist, der da havde vundet indpas i folkets hverdag. Dens trn har engang vret en hel del hjere, men da Chr. Fr. Levetzau, herremanden p Store Restrup gods, i det 18. rhundrede stod og manglede nogle smukke kvadre til broen over voldgraven, s hentede han dem her fra toppen af kirketrnet.
ster Hornum kirkeHan kunne gre det, da han p den tid var kirkens ejer. Indvendig i det smukke kirkerum finder man en hel del fint inventar, der fortller om velstand i dette sogn. Sct. Laurentius, skret i tr i middelalderen troner i dag p en sjle, et smukt stykke middelalderligt arbejde. Prdikestolen, hvorfra Luthers rene lre skulle forkyndes, forrede prsten hr. Eskild i 1604 til den kirke, hvorfra han og hans far i det frste rhundrede efter reformationen havde deres virke. Oppe i trnet str i dag kirkens gamle degne-pult, hvori de mange degne og lbedegne med deres tolleknive har skret deres navne eller initialer, fra 1580erne og 300 r frem. En anden prst satte langt senere sit prg p byen.

Det var Jeremias Wldike, der var her fra 1860 til 1879. Han var en stor pomolog, og hans interesse for frugttrer frte til at kirkebakken og prstegrds-haven hvert forr var et blomsterflor af ble- og preblomster, og om efterret bugnede trerne med frugt. Det har vret et syn for folk her p egnen, der fra gammel tid mente at en klhave var til kl. Ved sin afrejse efterlod Wldike omkring 500 forskellige frugtsorter.
bletr Han blev skaber af det tidligere ret s kendte skovfogedble, som han havde fundet som vildskud i et skovdige p Sydsjlland. Endnu i dag str der i prstens have en hel del trer, der brer frugt, sknt de blev plantet for snart 150 r siden.

I et samarbejde mellem Stvring produktionsskole og Lokalhistorisk Arkiv sges pastor Wldikes frugthave genetableret 2008 umiddelbart syd for kirkediget ud mod Kirkebakken.

Midt i byen l Krogrden, der bar sit navn med rette. Endnu i 1688 holdt Laurits kromand her bent hus for den vejfarende, som ville have sin trst slukket p vejen fra Stvring, inden han skulle op ad den besvrlige vej vestud, forbi Nihje imod Nibe. I dag anvendes den gamle krogrd af brnehaven og fritidsordningen ved byens skole. Udenom byen l de dyrkede marker, der havde hvert sit navn. Endnu for et par hundrede r siden kendte man og brugte disse navne. Grnkilde agre, Katbakken og Hvdinge agre.

Det sidste navn kan nok stte fantasien i sving. I dag kender hvert barn i byen dog Katbakken, som er det eneste navn der er blevet hngende uantastet til vor tid. Ganske vist kaldte prsten i 1690 stedet for Katbjerget, men mske er vi i dag blevet mere ngterne.


Lse og se mere om det gamle ster Hornum? - klik ind p menupunktet "Nyt om Gammelt".